Hvad er Kongemysteriet?

 Et mysterium er en hemmelighed, men en hemmelighed kræver, at kun få kender den. Og den bedste måde at skjule noget på er ofte ved, at vise det fuldt synligt, men forklædt som noget andet. Myter, legender og hellige skrifter er tit bygget op omkring mysteriet, der har to sider. En åben side, der var for alle og en lukket side, som kun de indviede forstod. Mysteriets åbne side byggede på en fortælling om guderne og forfædrene og på helteskikkelser eller andre forbilleder.

  I oldtidens kongeriger var kongeslægtens forfader undfanget af en guddom, og kongeslægten kunne derfor ikke dø. Alle senere konger var på mystisk vis denne forfader, som blev genfødt i hver ny generation. Den førstefødte kongesøn var derfor søn af guden selv. Når kongen døde erstattede kongesønnen ham, de blev identiske – de var kongeslægten. I en ceremoni, der blandt andet omfattede et helligt bryllup mellem kongesønnen, guden og kongens land og folk, som her blev set som kongens og gudens hustru, blev kongesønnen anerkendt som kongen. Kongeslægten var dermed blevet videreført – alt var nyt, intet var nyt, kongen leve evigt!

  Myterne om kongeslægternes mystiske videreførelse er ofte blevet fortalt i en nærmest standardiseret form. Den vil her blive kaldt for Kongemyten, og den var udbredt over det meste af verden, hvor den fandtes i mange variationer. Kongemyten er Kongemysteriets åbne side. Det er en kult-myte, en oprindelsesmyte[1], som fortæller, at den unge kongesøn bliver opdraget som konge, ofte fjernt fra hjemmet, og som voksen udfører han store bedrifter. Kongen er derefter borte i lang tid, og riget trues af fjender. Men så vender han endelig tilbage og generobrer sit land.

  Ganske som kongen på jorden, havde gudernes konge i himlen også sin egen kongemyte. Kongemyterne stadfæstede kongens og gudens ret til ”Landets datter”, landet og folket. Det blev mange steder i oldtiden fejret i et årligt mysteriespil, som dramatiserede kongens og gudens genkomst og ret til riget.
  Der findes mange mere eller mindre kendte myter, legender og eventyr, som i virkeligheden er Kongemyter. Her skal nævnes den græske digter Homers fortælling om kongen og søhelten Odysseus’ eventyrlige hjemrejse fra slaget om byen Troja i Lilleasien. Også legenderne om den engelske kong Arthur, den græske kong Ødipus, kong Gilgamesh fra Babylonien og den danske sagnkonge Amled, er Kongemyter, som dækker over Kongemysteriet. De og flere til bliver behandlet og forklaret i bogen ’Kongemysteriet. Jahve og Zions datter.'
  Det bedst kendte eksempel på Kongemysteriet og Kongemyten er imidlertid fra Bibelen. I Israels og Judas kongetid var gudekongen Jahve hvert år til pinse kommet til et helligt bryllup med Zions datter, landet og folket. Templet i Jerusalem var stedet, hvor det skete. Men da kongedømmet ophørte på jorden, ophørte Jahves kongedømme i himlen naurligvis også. Århundreder senere skulle Jesus som kong Davids ”søn” genskabe Israels kongedømme på jorden – og i himlen.

  Kom med om bag forhænget i templets allerhelligste og se det, som ingen måtte se – med mindre de var indviet i Kongemysteriet!

---

Noter: